Catalyst Co-inquiry forløb for ledere og konsulenter
Catalyst Co-Inquiry
Hvorfor deltage?
Har du brug for at blive inspireret, udfordret og støttet i din videre udvikling som leder eller konsulent med en katalyserende tilgang
Har du mod på at gå til kanten af din komfort-zone, og mærke utilstrækkeligheden af dine overbevisninger og dit gamle ’jeg’
Er du tiltrukket af energien og meningen i at hengive sig til relationer, processer og praksisser, der fører os ind i ‘the unknown unknowns’
Tænder du på udvikling, hvor samskabelse er i centrum og hvor vi både zoomer ind på praksisvalg i mikroøjeblikke og zoomer ud på de helt store civilisationsnarrativer og dilemmaer, som kontekst for den mening vi skaber
Kort sagt er det hensigten med forløbet, at du og vi sammen udvikler både vores bevidsthed, forståelse og praksiskapacitet i forhold til at udøve lederskab, katalysere andres udvikling, udvikle nærende, selvtransformerende og tillidsfulde relationer, samt forholde sig mere bevidst og meningsfuldt til spændingsfeltet mellem ’egen praksis/kontekst’ og de store civilisationsagendaer og systemkriser.
Hvem bør deltage?
Dette co-inquiry forløb er for ledere og konsulenter, der kan genkende sig selv, som en der benytter eller er i gang med at udvikle en ’Catalyst’ (eller senere) handlingslogik i sin praksis. Læs en kort beskrivelse af ’Catalyst’-handlingslogikken og hvordan den adskiller sig fra de tidligere ’Expert’ og ’Achiever’-handlingslogikker.
Gruppen af deltagere til forløbet sammensættes af Bjørn efter visitationssamtaler med alle interesserede, hvor du sammen med Bjørn får mulighed for at vurdere om dette forløb er et godt match for dig.
Hvad undersøger og udvikler vi?
Udviklingsforløbet er designet som et co-inquiry over 12 måneder, hvor vi væver tre udviklings- og undersøgelsesspor sammen
-
Som optakt til forløbet formulerer du, med sparring fra en 1:1 samtale med Bjørn, et personligt udviklingsfokus, som du vil forfølge i programmet. I tråd med co-inquiry tilgangen formuleres dette fokus som et levende spørgsmål, som du selv og sammen med relevante relationer kan undersøge og eksperimentere med i dagligdagen. Det bør derfor relatere sig til udviklingen af dig og din daglige praksis i din kontekst som leder eller konsulent. I forløbet får du mulighed for at få sparring og udfordring fra de øvrige deltagere på dilemmaer, tvivl, nye erfaringer og mulige initiativer, som hjælper dig videre med din udvikling. Dit udviklingsspørgsmål vil formentlig ændre sig over tid, efterhånden som du udvikler din forståelse og praksis.
-
I dette forløb vil vi benytte circling som en gennemgående praksis vi anvender sammen med flere formål. For det første er circling-praksis en af de mest kraftfulde virkemidler til hurtigt at skabe høj grad af intimitet, forbindelse og tillid i relationer og grupper, hvilket er afgørende for kvaliteten og effekten af de øvrige co-inquiry aktiviteter. For det andet er circling i sig selv et co-inquiry i grundspørgsmålet; hvordan er det at være mig sammen med dig/jer lige nu og her? Dermed forstærkes bevidstheden og de indsigtsgivende spejlinger og samtaler om personlige tilbøjeligheder, relationelle fænomener og gruppedynamikker; herunder ikke mindst spørgsmålet om, hvordan vi hver især og sammen konstruerer lederskab og følgeskab i de fælles aktiviteter, samt hvordan det står i forhold til øvrige kontekster vi navigerer i.
-
Vi lever i en tid, hvor det for mange af os er vigtigt at vores egen praksis og udviklingsvej (ift lederskab og konsulentarbejde) meningsfuldt kan relateres til de store samfunds- og civilisationsagendaer, som inkluderer f.eks.: bæredygtighed, eksponentiel teknologiudvikling (især AI) og hele rækken af systemiske politisk-økonomisk-sociale kriser. Mange af os lever med en form for ’kognitiv dissonans', der opstår i spændingsfeltet mellem det vi ’ved’ om disse større agendaer og den måde vi selv lever og navigerer på. I dette co-inquiry vil vi inkludere spørgsmålet om, hvordan vores personlige og fælles praksis og udvikling relaterer sig til disse større agendaer (og forskellige narrativer om dem), samt hvordan vi bedst forholder os til og arbejder med de spændinger og muligheder, der ligger her.
Hvordan foregår forløbet?
Forløbet er bygget op af følgende elementer:
1. Indledende 90 min. 1:1 session med Bjørn
Her er fokus på at indkredse startpunktet for dit personlige udviklingsfokus. Samtalen optages og kan senere fungere som ’benchmark’ for, hvordan du har udviklet din forståelse og praksis igennem forløbet.
2. Seks heldags samlinger IRL, som afholdes hver 2. måned
På disse samlinger, som afholdes fra ca. kl. 9 - 16:30, vil vi væve fælles circling-praksis sammen med dedikeret tid til fokus i mindre grupper på de spørgsmål/cases og dilemmaer, som hver enkelt er optaget af, samt vi vil vælge en eller flere cases, som vi undersøger sammen.
Bjørn fungerer som overordnet vært for dagen, som for store dele af dagen vil blive samskabt efter det princip, at alle som udgangspunkt både tager ansvar for sig selv og for hinanden, men også søger at hengive sig til ’det som der kaldes på’ fra et dybere både personligt og kollektivt sted; en tilgang vi kalder ’surrendered leadership’).
Co-inquiry research dokumentation og videreformidling af læring
3. Online sessioner af 90 min. med 14 dages mellemrum
Disse sessioner fungerer som en grundrytme og rammer, der understøtter vores individuelle og fælles co-inquiry process. Vi vil hver gang ’circle’ i mindre grupper på; hvordan er det at være mig med mit inquiry – sammen med dig/jer lige nu? Derudover vil vi veksle fra gang til gang mellem co-inquiry på en fælles eller case-drevet praksisudfordring eller på spørgsmålet om, hvordan vi forbinder egen praksis med de større civilisationsudfordringer.
4. SLACK platform til dialog og vidensdeling
Som ramme og platform for asynkron dialog og deling mellem sessioner og samlinger, samt til øvrig inspiration, vidensdeling og dokumentation, vil vi benytte SLACK som platform.
Det er intentionen med dette co-inquiry forløb, at det udover at komme deltagerne og deres relationer/organisationer til gode, også kan resultere i indsigter og læring, som kan videreformidles og have almennyttig værdi. Forløbet vil være tilrettelagt med henblik på denne mulighed. Ingen personlige oplysninger eller historier, som kan identificere deltagere, vil dog blive videreformidlet med mindre det eksplicit aftales og godkendes med de pågældende.
Praktisk information
Hele forløbet ledes af Bjørn Uldall Phd. og partner i re:lead.
Pris for forløbet er 19.500,- kr. ekskl. moms.
Indledende samtaler gennemføres i løbet af oktober 2023.
De fælles samlinger planlægges afholdt et sted på Midtsjælland (ca. 60 min. kørsel fra København), og er planlagt til: onsdag d. 8. november, tirsdag d. 5 december, mandag 5. februar 2024, fredag d. 5. april, mandag d. 3. juni og mandag 26. august. Alle dage fra 9:30-16.30.
Tilmeld dig her, så kontakter Bjørn dig for at booke en introduktionssamtale.