Hvad vil jeg, og hvor er jeg på vej hen? Synes at være spørgsmålene Morten retter mod sig selv. Han er et menneske, som andre bliver inspireret til at følge. Ikke fordi de skal, men fordi de fodspor han træder, er fint aftegnede, sat med en vilje, nogle gange i trods, men altid med et ønske om at bevæge sig videre - hen til dér, hvor han føler sig forbundet med andre, sit arbejds virke og livet selv.

På en dag i marts rejste Morten sig fra den stol, han som leder havde udfyldt i 9 år. Følelsen af at måtte gøre tingene på en ny måde, havde længe været en sagte hvisken - og nu var det som en larmende længsel; han ville bidrage til, at flere virksomheder kunne trække vejret mere frit, når medarbejdere havde rum, værktøj og overskud til at lytte til sig selv og hinanden.

At der skal mod til forandring og at bevæge sig igennem det skel, man ikke har skubbet til, men blot gået forbi, har Morten en naturlig respekt for. Måske er det derfor, at mennesker finder stor tryghed i at arbejde sammen med ham, når nye tiltag, metoder og tanker skal ændres. Han har fornemmelse for de menneskelige dynamikker - et skridt ad gangen, øjne der mødes, sandheder der endelig bliver sagt højt. Og så er vi allerede i gang.