Hvordan fastholder du talenterne
Der er rift om talentet. Flere virksomheder søger aktivt efter unge kandidater, som har en naturlig forståelse for komplekse systemer og problemer. Tag feks. Netcompany’s populære “Talent Network”-begivenhed.
Men midt i søgen efter nyt talent, husker I så også at udvikle på det talent, som I allerede har?
Find en stærk Employee Value Proposition
Mange ledere kender begrebet "Employee Value Proposition" eller EVP, som er: det som medarbejderne får, for det de giver.
Det som medarbejderne får kan være mange ting, heriblandt:
En attraktiv løn eller bonuspakker
Oplevelsen af at arbejde i en social ansvarlig virksomhed
Oplevelsen af at have kompetente og empatiske ledere
Faglig og/eller personlig udvikling
Kort sagt: Hvis din virksomheds Employee Value Proposition er stærkere end dine konkurrenters, vil du kunne tiltrække og fastholde de bedste talenter. Men i et hav af interessante Employee Value Propositions, hvor bør din virksomhed så lægge fokus?
Talenter ønsker at blive udviklet - frem for alt andet
McKinsey udgav i 2012 en opdateret udgave af en enorm research-rapport med titlen “McKinsey Global Survey: War for talent”. Rapporten omhandlede virksomheders evne til at tiltrække talent, og deres evne til efterfølgende at holde på talentet.
En illustration fra McKinsey’s research fortæller os, at 1 af de 4 understående elementer bør være et særpræg hos enhver virksomhed, som ønsker at tiltrække talent:
Great leaders
Great company
Great job
Great rewards
Dog ses det helt tydeligt, at ét element scorer højere end de andre, nemlig “Great leaders”. Her defineres dét at være en god leder, som at lederen er: “inspirational, supportive, empowering og focused on development”:
Selvom denne undersøgelse har 10 år på samvittigheden, tyder meget på, at det fokus som talenterne har på deres mulighed for at blive udviklet, stadig er helt centralt, når de dygtigste unge kandidater vælger at søge, eller forlade, et job.
Da Statista i 2015 undersøgte spørgsmålet “Which working benefits do millenials value most?”, konkluderede de ligeledes at “Training and Development” tager en førsteplads:
Skab et stærkt tilbud om udvikling - og levér!
Så hvad kan virksomhedsledere tage med fra denne kommentar? For mig at se, er det såre simpelt: hvis din organisation bliver kendt som et sted, der formår at give sine medarbejdere oplevelsen af at blive udviklet, så kommer du til at tiltrække de stærkeste talenter. Smid hellere penge efter leder- og medarbejderudvikling, end efter store bonusser og ekstravagante julegaver. For mange unge mennesker er den forbrugsorienterede kultur alligevel på tilbagetog, mens selvrealisering stormer frem som et alment begreb i hverdagen. Se bare på det boomende marked for mindfulness, eller på eksplosionen af danske unge der går Caminoen. Det er udvikling, som de leder efter. Det er udvikling, som talenteterne vil have!
Så sørg for at din virksomhed skaber et stærkt tilbud om udvikling af jeres medarbejdere - og levér!
It’s time to re:lead.