Skubber I selv talenterne væk?

Mit navn er Emil Holm Larsen, og jeg læser en kandidatgrad på Aarhus BSS. Her hører jeg lidt af hvert om forskellige virksomheder, som ansætter studentermedarbejdere.

Der er sket en ændring i dynamikken mellem virksomheder og unge erhvervstalenter.

Før i tiden skulle talenterne forsøge at “sælge dem selv” til virksomhederne, og overbevise virksomhederne om, at de kunne leve op til en de forventninger, der følger med stillingsbetegnelsen. I dag er det omvendt: Det er virksomheden der skal sælge sig selv til talenterne, for ikke at skulle se alt talentet blive snuppet af konkurrenterne.

I sidste uge talte jeg med en fyr som har et enormt talent for IT-udvikling. Jeg spurgte om han havde et job ved siden af studiet, hvilket han havde. Da jeg spurgte hos hvilken virksomhed han arbejder, var svaret “Det er lidt pinligt, men jeg arbejder for *indsæt tilfældig virksomhed med utallige shitstorms på samvittigheden*”. Da vi havde grinet lidt af det, fortalte han, at han har mange interessante opgaver. Alligevel vil han søge væk fra virksomheden når han får sin kandidatgrad. Han sagde, at han var træt af at arbejdsmiljøet føltes så tørt og bureaukratisk. Et eksempel lød: “Man får først feedback på sit arbejde, hvis nogen finder en fejl i det”.

Virksomheden har altså på forhånd skubbet et fuldtids IT-talent væk, af to simple grunde:

1. Virksomheden har opført sig tåbeligt i samfundsmæssig sammenhæng

2. Virksomheden har en middelalderlig tilgang til begreberne “feedback” og “kontakt”

En anden af mine medstuderende fortalte over en øl, at en af hans kammerater som netop havde færdiggjort sin kandidat, var blevet ansat i en af de fede C25ere. “Fedt nok, så han tjener godt?” blev der spurgt. “Ja det gør han, men de kører simpelthen deres konsulenter helt i bund. Der er så meget overarbejde, så hans timeløn er ikke noget at prale af. Han siger også at de fleste smutter efter 1-2 år”. Det er jo ikke just en prangende word-of-mouth effekt for virksomheden.

Men hvorfor ændrer de her virksomheder så ikke på deres adfærd, hvis adfærden får talenterne til at afskrive dem på forhånd? Skyldes det at de har en forældet opfattelse af, hvad en virksomhed skal være? At nogle erhvervsledere opfatter virksomheden som en pengemaskine, frem for alt andet? Spørgsmålene er mange, og jeg sidder ikke inde med svarene. Men uanset hvad, så står én ting klart: kampen om talenterne bliver ikke mindre intens.

It’s time to re:lead!

Har du lyst til at blive klogere på hvordan du kan transformere din organisation, så du ikke hænger fast i fortidens paradigmer, og dermed skubber talenterne væk?

Så lyt til episode 6 af re:lead podcast, hvor vores partner Hanne Lindblad fortæller om hvordan hun transformerede teleselskabet Call Me til en kæmpe succes, som efterfølgende har tiltrukket en masse stærke talenter.