Mens digitale styresystemer håndterer flere og flere analytiske opgaver, må vores indre menneskelige styresystem udvikle unikke kapaciteter til at navigere kompleksitet. At opgradere det indre styresystem — gennem relation, sansning, tænkning, samarbejde og handling — er essentielt for at løse moderne organisatoriske udfordringer gennem engageret samskabelse.
Digitale styresystemer kan hjælpe med, og endda overlegent overtage, flere og flere af de ledelsesopgaver der kræver analytisk logisk kraft og sammenstilling af data og viden, samt de opgaver der på forudsigelig vis kan automatiseres og kontrolleres. Vores indre menneskelige styresystem kan derimod noget som de digitale ikke kan, og som vi indtil nu i ledelse blot har taget for givet, fremfor bevidst at udvikle.
Gennem de sidste 100 år har ledelsestænkning og værktøjer groft sagt forfulgt et 'planlægnings og optimerings'-spor, i form af f.eks. best practice, 7 trins-opskrifter, top-down budget og KPI-styring, som ikke er tilstrækkeligt, og ofte direkte kontraproduktivt når vi skal lede i de komplekse og uforudsigelige omstændigheder, som vor tid præges mere og mere af.
For at lykkes med bedre at lede og udvikle vores organisationer i en tid fuld af kriser og omstilling på alle planer, har vi brug for at opgradere kapaciteten til engageret samskabelse, med mange interessenter involveret — hvor man finder farbare veje frem gennem nysgerrig dialog, og ved at eksperimentere sig frem i en cyklus af interaktive test i en evigt foranderlig virkelighed. Det kalder på en opgradering af vores indre menneskelige styresystemer.
I vores øjne er følgende menneskelige kapaciteter og kvaliteter unikke og fundamentale for at udøve godt lederskab generelt, men især når vi skal skabe løsninger sammen med andre, på områder der ikke er velkendte og til at regne ud på forhånd:
Ovenstående 5 kapaciteter angiver en særlig kvalitet vores personlige eller kulturelle måde at 1) relatere, 2) være, 3) tænke, 4) samarbejde og 5) handle på. De matcher en model af det indre menneskelige styresystem som består af disse 5 dele, som hele tiden kører og spiller 'ubevidst' sammen i baggrunden på et helt basalt niveau: Vi relaterer til et eller andet, så der opstår en sansning, følelse, stemning, impuls; vi tænker og forbinder det med noget for at give det mening; vi vælger hvordan vi vil respondere på det i interaktion med andre (eller indre repræsentationer af andre); vi agerer og oplever en effekt, som bliver starten på en ny cyklus.
De 5 dele spiller sammen i en kontinuerlig cirkulær proces, som hele tiden både udspiller sig inden i hver af os, men også socialt og kulturelt imellem os. Det meste af tiden er vi slet ikke bevidste og opmærksomme på det. Vi er nemlig optaget af de objekter som vi bruger vores styresystem til at navigere i forhold til.
Med metaforen 'indre styresystem' peger vi på to pointer: Ligesom på vores smartphone, så er det alle applikationerne vi ser og er optaget af, mens det bagvedliggende styresystem for de fleste ikke er i fokus, og bliver taget for givet. For det andet peger vi med metaforen på at det indre menneskelige styresystem kan opgraderes. Og udover de løbende forbedringer kan opgraderingen indebære kvantespring i stil med dem vi så med overgangen fra DOS til Windows til Internettet.
Ved at blive mere opmærksomme på hvordan vores indre styresystem fungerer, kan vi bevidst arbejde på at opgradere det, så vi styrker vores evne til at navigere i kompleksitet og uforudsigelighed.
Indre styresystemer kan også have slagsider, så de er overfokuseret på f.eks. rationel tænkning og handling, mens kontakten til sanser og følelser er lukket ned og samarbejdsrelationerne lider. I den anden grøft kan styresystemer være overfokuseret på at have det godt sammen, så der er lukket for kritisk tænkning og modige opgør med uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Endelig er vores indre styresystemer, personligt såvel som kulturelt, præget af nogle helt grundlæggende antagelser om hvordan vi står i forhold til os selv, hinanden, og resten af verden. Når vi får øje på det niveau og udfordrer det vi ellers tager for givet, kan vi opnå egentlige paradigmeskift og kvantespring i vores funktionsevne.
Vores tese er at vi står i en tid og med nogle udfordringer, hvor vi har brug for bevidst at opgradere vores indre styresystemer personligt og kulturelt.