Lederskab der kan se flere perspektiver samtidig?

Vertikal udvikling

19. jan.

Del 1 af 5 - Del 2 af 5 - Del 3 af 5 - Del 4 af 5 - Del 5 af 5

Mange modne og succesfulde ledere bliver overrasket, når de opdager, at der ligger et endnu uforløst personligt udviklingsstadie og venter dem. En personlig udvikling, som ser ud til at give dem signifikant bedre chance for at lykkes med at transformere deres virksomheder og organisationer.

Kegans 5. stadie: Det selvtransformerende sind

Det drejer sig om udviklingen fra det ’selvforfattende´ sind til det ’selvtransformerende´ sind. To begreber, som beskriver henholdsvis stadie 4 og 5 i Robert Kegans model for personlig udvikling. Jeg har beskrevet udviklingen frem mod det ’selvforfattende sind’ i en tidligere blog. Og jeg har beskrevet hvordan det kan opleves magisk, når ledere tager et udviklingsspring videre mod det ‘selvtransformerende’ stadie.

Men hvad ligger der bag magien? Hvordan udvikles og fungerer det selvtransformerende sind? Og hvordan kan det være, at det ser ud til at være så meget bedre til at skabe forandring og transformation af mennesker og organisationer? De spørgsmål tager jeg hul på i denne blog.

Opgiv at perfektionere dig selv

”Jeg er begrænset, og låst af min egen fasttømrede opfattelse af mig selv og min fornemmelse af at have styr på mit shit.” Sådan kan mennesker, som er i transitionsfasen mod det selvtransformerende sind, begynde at tænke. Et vendepunkt i den personlige udvikling optræder, når de ’giver op’ i forhold til ambitionen om at udvikle sig selv og eget perspektiv til fuldkommenhed. De begynder at finde mening og ro i, at de altid vil være ufuldkomne og partielle i deres perspektiv og meningsskabelse. De begynder her at give slip på en indre ‘kontrol’ og stabilitet i oplevelsen af sig selv. De opgiver behovet for at have en ’konsistent’ identitet med faste værdipositioner. De begynder i stedet at opleve sig selv og verden som noget, der er i konstant bevægelse og uhyre sammensat. De søger bevidst at udfordre egne faste synspunkter og holdninger. De opdager, at den følelse de tidligere havde af at sidde i førersædet og være i kontrol over sig selv, fortager sig. I stedet er de nu vidne til en indre psykologi, med en myriade af delpersoner med skiftende og forskellige ofte skjulte agendaer.

Illustrativt eksempel: 2 versioner af reaktion på samme begivenhed

Det kan være svært at få et billede af, hvad denne abstrakte beskrivelse egentlig indebærer. Ikke mindst fordi det kun er få procent af voksne, som helt eller delvist har udviklet sig til dette stadie. Lad mig derfor beskrive et meget konkret lille eksempel, som kan illustrere forskellen på, hvordan et selvforfattende og et selvtransformerende sind fungerer.

Eksempel:

Martin har lavet en aftale med sin kollega, Peter, om en opgave, han selv er afhængig af bliver udført. Peter overskrider den aftalte deadline, hvilket går ud over Martin. Det er ikke første gang, at det er sket.

Martins reaktion - version B

Hvis Martin i stedet har udviklet et selvtransformerende sind, så kunne det være, han tænker følgende: ”Sikke et fjols, Peter er! Men jeg er jo et endnu større fjols, fordi jeg har sat mig i en situation, hvor jeg har gjort mig afhængig af ham. Det ligner mig dårligt. Hvordan kan det mon være? Hmm... Når jeg mærker rigtig efter, så opdager jeg, at et sted i mig faktisk har været vred på ham i et stykke tid. Men andre dele af mig har ikke helt ville tillade det. Tænk, at jeg har været så vred, at en del af mig har været villig til at underløbe mig selv, for at skabe en situation, hvor jeg har en super god grund til for alvor at kunne skælde ham ud. Åh, hvor snedigt min underbevidsthed opererer.”

Martins reaktion - version A

Med et selvforfattende sind, ville Martin måske tænke således: ”Sikke et fjols, Peter er. Men når jeg lige tænker efter, er jeg jo nok et endnu større fjols. For Peter har jo gjort det før, og nu har jeg sat mig selv i en situation, hvor jeg igen er blevet afhængig af ham – vel vidende at jeg ikke kan regne med ham. Det må jeg virkelig lære af, og sikre mig, at jeg ikke én gang til havner i denne situation.”

Det lille eksempel illustrerer, hvordan det selvtransformerende sind har opgivet forestillingen om at være en konsistent personlighed, der er i kontrol over sig selv. Oplevelsen er i stedet at være et åbent påvirkeligt psykologisk system af delpersoner og agendaer, som ofte interagerer uden for bevidsthedens radar. Det er i øvrigt i tråd med noget af den nyeste forskning om, hvordan den menneskelige psykologi fungerer.

Hvert stadie udvider perspektivet - og ændrer oplevelsen af autoritet og ansvar

Eksemplet illustrerer også, hvordan hvert stadie i Robert Kegans udviklingsmodel integrerer og bygger videre på de foregående perspektiver. Men ligesom når man zoomer ud på et kamera, udvider det nye stadie rammen, så endnu mere af virkeligheden kan ses. Når vi i opvæksten udvikler det ’socialiserede’ sind (Kegans 3. stadie) bliver vi i stand til at se os selv udefra. Vi bliver meget bevidste om, hvad andre tænker om os, og hvordan vi indgår i relationer og fællesskaber. Vi indoptager de ydre normer for autoritet og ansvar, og tager dem for givet. Det kan opleves, som om vi er afhængige af vores omgivelser, relationer og andres lederskab, som det nu engang er. Hvis vi, i vores lille illustrative eksempel, forestiller os en version, hvor Martin har et socialiseret sind: så ville han sikkert stadig starte med at tænke, at Peter var et fjols. Men i stedet for straks derefter at søge at genoprette egen følelse af ansvar og kontrol, ville en socialiseret Martin være mere optaget af sin fortsatte afhængighed af Peter: hvordan skal han tolke Peters adfærd? Har Peter måske ikke respekt for ham? Har han selv gjort noget, der får Peter til agere på denne måde?

Det selvforfattende sind (Kegans 4. stadie) bevarer evnen til at se sig selv gennem andres øjne, og kan fortsat afkode og følge de gængse normer for ansvar og autoritet. Men det tilfører en ‘indre stemme’, som har fokus på at definere og tage ansvar for sig selv. Det fastholder en fornemmelse af egen selvstændighed og kapacitet til at være sin egen lykkes smed. Når det selvforfattede sind først er vokset frem, antager det ofte, at samspillet med andre er, eller bør være, et samspil præget af aftaler mellem selvstændige egen-ansvarlige (selvforfattende) individer. I vores illustrative eksempel, føder det spørgsmål i den selvforfattende version af Martin, som: hvordan kan jeg fremover navigere, så jeg ikke gør mig afhængig af andre, jeg ikke kan stole på? Eller hvordan kan jeg fremover sikre mig, at Peter overholder de aftaler, jeg er nødt til at indgå med ham – eksempelvis ved at sikre, de også er i hans interesse?

Med fremkomsten af den selvtransformerende meningsstruktur (Kegans 5. stadie) bevares det indre selvforfattende perspektiv fra 4. stadie og det ydre socialiserede perspektiv fra 3. stadie. Men nu tilføjes et ekstra perspektiv, som handler om, hvordan det indre og ydre hele tiden er i vekselvirkning og samskaber hinanden. Ansvar og autoritet opleves nu hverken som noget, der er givet primært af ydre normer, eller noget som primært selv kan defineres og re-defineres personligt med den indre stemme. Der kommer et nyt blik for, hvordan disse størrelser også er relationelle og kontekstuelle fænomener: det er ikke stabile størrelser, der kan placeres hos individer. De opstår i et dynamisk samspil mellem sig selv, andre, begivenheder, og omstændigheder - eksempelvis kulturelle strømninger.

I vores lille eksempel, med den selvtransformerende Martin, ser vi, hvordan selv den indre tankerække er præget af en opmærksomhed på relationer - både indre og ydre. Den selvtransformerende version af Martin vil formodentlig bruge oplevelsen som anledning til at tage en snak med Peter. Her vil han interessere sig for at forstå, hvad der ligger bag Peters adfærd, og sammen blive klogere på den dynamik, de er sammen om at skabe. Den selvtransformerende Martin vil måske også være opmærksom på ikke at reducere oplevelsen til kun at handle om ham og Peter. Han vil også have blik for, om episoden afspejler et større kulturelt eller systemisk fænomen i virksomheden eller samfundet, som de begge er indlejret i.

Magien i at kunne se flere perspektiver samtidigt

Måske er det ikke mindst denne evne til at kunne se problemstillinger fra mange forskellige perspektiver samtidig, og få øje på sammenhænge og muligheder, hvor andre ser modsætninger, som virker magiske. De fleste af os kan også fra de tidligere udviklingsstadier (dvs. med et socialiseret eller selvforfattende sind) godt begribe, at alle disse perspektiver eksisterer. Vi kan måske også analysere dem og give vores bud på dem. Men de fleste af os må anstrenge sig, og måske bruge huskelister og interessentanalyse modeller. Det bliver en bevidst analytisk øvelse. Derimod virker det som om, at denne kapacitet til at se mange perspektiver, og til at se dem samtidigt, er indbygget i den selvtransformerende meningsstruktur.

I en samtale med Jennifer Garvey Berger, som er en af verdens førende eksperter i vertikal udvikling, fortalte hun mig følgende om en af sine klienter, hvis transition fra det selvforfattende til det selvtransformerende sind, hun har fulgt:

”Jeg har været med ham fra hans første glimt af den ‘selv-transformerende’ verden, og nu føler han, at han virkelig har to fødder plantet der. Hans fornemmelse er, at de ting, han prøvede at gøre som ’selv-forfattende’ leder, nu i stedet er noget han bare er. Han kan f.eks. se, at han forsøgte at være mindre ego-centreret, bestræbte sig på at være mindre sikker, prøvede at lytte bedre efter og anstrengte sig for at se på tværs af multiple perspektiver. Og han var også lidt udmattet af al den bestræbelse (og i øvrigt også ret sikker på, at hans indsats var succesfuld). Nu ser han så tilbage på den version af sig selv, og fortæller mig: ’Wow. Først og fremmest var det et stort arbejde, som jeg lagde i det. Dernæst tror jeg, det egentlig mest handlede om mig alligevel. Jeg tror, jeg gjorde det for at være en leder-helt. Jeg havde et billede af den her leder-helt, som netop prøver ikke at være en leder-helt, som jeg så alligevel prøvede at leve op til. Nu har jeg det ikke på samme måde længere. Jeg prøver ikke at se team-dynamikkerne i min ledergruppe - de dynamikker springer bare i øjnene på mig. Jeg forsøger ikke at gå ind og se min bestyrelsesformands perspektiv – det perspektiv opstår bare som tilgængeligt for mig. Så de her ting, som jeg tidligere havde brug for plads og refleksion til, og måske en snak om med dig, Jennifer - alt det opstår nu bare som umiddelbart til-rådighed for mig.”

Jennifer Garvey Berger

Den ekstra kapacitet til at se mønstre, og til at forstå kompleksiteten i menneskeligt samspil, er noget af det, som giver det selvforfattende sind muligheden for at skabe magiske gennembrud og opnå større succes i opgaven med at transformere lederskabet i teams og hele organisationer.

I fortsættelsen af denne blog serie vil jeg gå videre med beskrivelsen af, hvordan det selvtransformerende sind styrker kapaciteten til at forbinde mennesker og modsætninger, samt favner en større etik og mening. Det kan være vigtige nøgler til at hjælpe os med at løse vor tids udfordringer.